På Reersø havn er der skønt på alle tider af året, og især om sommeren, hvor der summer af liv. Havnen er nok det udflugtsmål på Reersø som er mest besøgt. På Reersø havn er der mulighed for at få lidt at spise på
havnegrillen, som er åben til omkring kl.20.00 i sommer halvåret. Her er det også muligt at købe kaffe og kage, hvis man ikke er til den store grill menu, desværre er det ikke muligt at købe pizza på havnegrillen. Så er du pizza sulten skal du op på campingpladsen, som sælger super gode pizzaer.
På Reersø havn finder du også havnehuset som er Ravkunstneren Pia Ahrenst udstilling. Her holder hun åbent i højsæsonen i weekenderne, hvor du kan komme ind og se nogle af hendes fantastiske værker, som ikke kun er udført i rav, men også drivtømmer og andre naturmaterialer.
Reersø havn rummer også en af Danmarks bedste lystbåde havne, som hvert år bliver besøgt af sejlere fra indland og udland.
Havnen på Reersø er også stedet for afholdelse af vores årlige havnefest, med kræmmere og tivoli. Der er også en begivenhed som kaldes “Håndværkermarkedet”, der startede i 2010, men også kommer her i 2011, men det kan man finde mere om i lokalaviserne mht. hvornår det afholdes.
